Du behøver du intet visum i Irland de første 90 dage, hvilket er en klar fordel, hvis du vil flytte til dertil.
Når de 90 dage oprinder, skal du ansøge om en opholdstilladelse, som du i langt de fleste tilfælde får, sålænge du opfylder visse kriterier.
Selvom det ikke er et krav, opfordrer den danske ambassade i Dublin, at melder din ankomst, når du ankommer til Irland (dette gælder kun, hvis til har til hensigt at flytte til Irland). På samme måde opfordrer ambassaden dig til at meddele dem om din fraflytning, når du forlader Irland. Ambassadens kontaktoplysninger er her:
Danmarks Ambassade, Dublin
7th floor, Block E
Iveagh Court, Harcourt Rd.,
Dublin 2, Ireland
Tel + 353 (01) 475 6404
http://irland.um.dk/
Opholdstilladelse
Du kan få udstedt en opholdstilladelse i Irland, hvis du:
- er i arbejde eller være selvstændig, eller
- kan forsøge dig selv vha. egne midler og have en sygeforsikring, eller
- er studerende/praktikant, eller
- er i familie med en EU-borger, der falder ind i en af de tre kategorier ovenfor
Opholdstilladelsen er kun midlertidig og giver dig ret til at bo og arbejde i Irland i en bestemt periode.
Permanent opholdstilladelse
Hvis du er flyttet til Irland og ønsker en permanent opholdstilladelse i Irland, skal du ansøge om herom via såkaldt ’neutralisering’. Du kan læse mere om denne proces på de irske immigrationsmyndigheders hjemmeside.
Bolig i Irland
Ligesom at de irske myndigheder anbefaler, at man har undersøgt muligheden for at finde et job i Irland før ankomst, anbefaler de også, at man har undersøgt forholdene omkring bolig (og også at man har fundet en bolig eller anden form logi, inden man ankommer til landet).
De største fordele ved det irske boligmarked er, at det er nemt at finde en lejebolig og at man leje dem på uge- og månedsbasis. Den største ulempe er, at priserne er forholdsvis høje.
Når man skal leje en bolig, bør man undersøge, om den er tilgængelig via offentlig transport, da mange af de billige lejemål ligger meget langt væk fra centrum. Herudover bør man besøge lejligheden om dagen og se kvarteret an om aftenen, da man ellers kan ende med at bo i et utrygt kvarter.
Man kan finde boliger i Irland på følgende sider:
I de større byer starter priserne på lejeboliger på ca. 350 EUR pr. måned (hvilket er det absolutte minimum), men 600 EUR er mere realistisk, hvis man gerne vil have sin egen lejebolig. Til den pris skal kun regne med en 1-værelses lejlighed.
PPS-nummer
Som i mange andre skal alle borgere og tilflyttere have et ID-nummer (CPR-nummer i Danmark). I Irland kaldes dette et ’PPS-nummer’. Nummeret er både nødvendigt for at du må arbejde, modtage sociale ydelser o.lign.
Nummeret kan først oprettes, når du er ankommet til Irland. Her skal du hevende dig på dit lokale socialkontor. Læs evt. mere om PPS-nummeret her.
Leveomkostninger
Når man kommer fra et af de nordiske lande, vil man sandsynligvis synes, at leveomkostningerne i Irland er acceptable. De er generelt en smule lavere end i Danmark og Sverige, men meget lavere end i Norge. En af de største forskelle er ejendomspriserne (inkl. lejepriserne), som i nogle områder – især Dublin – kan er forholdsvis høje (se evt. punktet ‘Bolig i Irland’ ovenfor).
Herudover er børnepasning også dyrere end i Danmark og Sverige; at få passet et barn i en vuggestue eller børnehave (inden skolealderen) koster typisk 450 – 800 EUR pr. måned.
En tredje mindre udgift er afhentning af skrald, som koster 20 – 40 EUR pr. måned.
Selvom man ikke skal forvente, at livet er meget dyrere end i de nordiske lande, bør man alligevel gøre sig nogle tanker omkring indtægter og udgifter, inden man flytter til Irland. Man kan f.eks. forsøge at lave et budget, som man opdaterer, efter man er flyttet derover.
Det irske sundhedsvæsen
Det irske sundhedsvæsen finansieres af skattekroner, men private sundhedsforsikringer er naturligvis også en mulighed. Tilflyttere fra EØS-lande og Schweiz har ret til den samme sundhedspleje som irske statsborgere. Hvis din indkomst er lav, kan du muligvis få et såkaldt Medical Card, som giver dig gratis adgang til en lang række sundhedsydelser.
Hvis man skal bruge akut sygehjælp, skal man i nogle tilfælde betale en smule af regningen, men det er næsten altid et mindre beløb (pga. statstilskud).
Den største ulempe ved det irske sundhedssystem er de lange ventelister og ventetider. Især sidstnævnte er et problem; hvis du f.eks. skal på skadestuen pga. et ikke-livstruende helbredsproblem, er ventetiden typisk 10 – 14 timer. Dette afholder mange patienter med helbredsproblemer fra at opsøge behandling. Ventetiden på skadestuerne er et hyppigt debateret problem, der fortsat mangler en reel løsning fra politikernes side.