Flytte til Malta

At flytte til Malta er overordnet set meget nemt i forhold til mange andre europæiske lande; papirarbejdet er overkommeligt, prisniveauet er lavt og man behøver intet visum (de første 90 dage).

Den værste del er sandsynligvis selve flytningen – dvs. hvis man ønsker at fysisk at flytte møbler el.lign. fra f.eks. Danmark til Malta; det kan nemt blive dyrt, fordi Malta er en ø.

Det er forholdsvist nemt at flytte til Malta

Attribution: pixabay.com

Turist eller borger?

Som nævnt i vores artikel om visumreglerne på Malta har alle EU-borgere (inkl. danskere) ret til at opholde sig i 90 dage på Malta. Når de 90 dage oprinder, skal man enten ansøge om borgerskab eller forlade Malta og vende tilbage igen, hvilket giver ret til yderligere 90 dages ophold.

Hvis man ønsker at flytte til Malta for at bo der over en længere periode eller permanent, bør man overveje at blive borger i landet. Myndighederne på Malta anbefaler, at man blot flytter til landet og installerer sig med sit turistvisum, og i denne periode (de 90 dage) ansøger om borgerskab.

Når du er blevet borger, behøver du naturligvis ikke forblive på Malta hele tiden; du kan frit forlade og rejse til øen, som du vil. Vær dog opmærksom på, at borgerskab (permanent residency) ikke er det samme som statsborgerskab (Maltese citizenship). I praksis betyder dette f.eks., at du ikke har stemmeret på Malta.

 

Forskellige typer borgerskab

Der findes to typer borgerskab for udlændinge på Malta:

  • Ordinary Residence: Denne type borgerskab er til udlændinge, der flytter til Malta fra EU-lande. Ordinary Residence skal fornyes hvert 5. år.
  • Permanent Residence: Denne type borgerskab er en mulighed for alle udlændinge fra alle lande, men hvis man tilflytter fra et ikke EU-land, kan man kun vælge denne type. Permanent Residence skal fornyes hvert år.

Den største forskel på de to typer borgerskab er i praksis, hvor meget man kommer til at betale i skat. Hvis man flytter til Malta fra et EU-land, bør man konsultere en advokat, inden man vælger.

For at ansøge om borgerskab, skal man henvende sig her:

Department for Citizenship and Expatriates Affairs
Evans Building
St Elmo Place
Valletta VLT 2000
Malta

Tel: 2590 4000, 2590 4800, 2590 4821

Man kan også sende ansøgningsblanketten om borgerskab direkte til denne adresse:

Citizenship and Expatriate Affairs Department
3 Castille Place
Valletta VLT 2000

Det er gratis at ansøge om borgerskab, men hvis man mister sit borgerskabsdokument koster det 15 – 20 EUR at få et udstedt et nyt.

 

Bolig på Malta

Skal man leje sin bolig eller købe den? Vores anbefaling er klar: start med at leje. Idet priserne på lejeboliger er overkommelige på Malta, er det bedst at starte med at leje en bolig. Herved har man mulighed for at se de forskellige lokalområder an og overveje hvilken type bolig man evt. vil købe, inden man flytter ind i en bolig permanent.

Der findes masser af gode og forholdsvis billige ejendomsmæglere på Malta, som kan hjælpe med at finde en passende lejebolig. Man kan naturligvis også bruge internettet til at finde en lejebolig – eller i det mindste få en ide om prisniveau, beliggenhed osv. Annoncer for lejeboliger kan f.eks. ses her.

Boligkøb

Hvis man vil købe en bolig, skal man naturligvis igennem en del papirarbejde – især indhentning af forskellige tilladelser – som man også bør få en ejendomsmæglere til at hjælpe med. Man er desuden forpligtiget til følgende: 

  • Udgifter: Notarstempel på en ‘Promise of sale agreement’ som koster 1% af de samlede 5%, som man ender med at betale i gebyrer og honorarer af boligens salgspris
  • Depositum: 10% af boligens salgspris skal indbetales i depositum (denne procentdel kan dog variere)

Alle EU-borgere som ikke har boet på Malta i minimum 5 år, skal have en særlig tilladelse for at måtte købe ejendom som sekundær bolig. Dette gælder også maltesiske statsborgere.

Borgere uden for EU må kun købe ejendom på Malta, hvis de har en særlig tilladelse hertil.

Selve flytningen

Der findes mange forskellige internationale flyttefirmaer, som tilbyder flytning fra de nordiske lande til Malta. Fordi Malta er en ø, bliver flytningen dog typisk væsentlig dyrere end hvis man f.eks. skal flytte til fastlandsdelen af Sydeuropa.

Derfor kan det være værd at overveje, om det er mere fordelagtigt at sælge sine ejendele (i f.eks. Danmark) og bruge pengene på nyt inventar på Malta. Husk på at man – takket være det lave prisniveau – kommer langt med blot et par tusinde Euro på Malta.

 


Læs evt. også mere om at arbejde på Malta her og om at finde job på Malta her.